Det store spørgsmål Uddannelsesvalg Karriere Optagelse Adgangskrav Ansøgning

Er du i tvivl om, ’hvad du skal være, når du bliver voksen’, eller går du med tanker om at skifte uddannelse eller karriere? Har du svært ved at gennemskue uddannelsessystemets krav og muligheder, og har du forgæves ledt efter svaret online og blandt familie og venner? Så kan en personlig vejledningssamtale, der tager udgangspunkt i din unikke situation, være det der skal til for at sætte retning på din fremtid.

Spørgsmålet

Hvilken uddannelse skal jeg vælge? Hvilke uddannelser åbner flest døre? Jeg er erklæret ikke-uddannelsesparat, har jeg overhovedet et valg?

Vejledning

Den individuelle, personlige samtale, der tager udgangspunkt i dig og dine spørgsmål, behov og forudsætninger.

Planen

Valget der passer til dig og dine drømme, kompetencer og muligheder.

Dit valg – dit liv

At vælge uddannelse er en stor beslutning, der kan få stor indflydelse på dit liv. For nogle er valget simpelt og ligetil, for andre er det sværere at gennemskue muligheder og konsekvenser ved et ene valg frem for det andet, og nogle har slet ingen idé om, hvad de kan, skal og vil. Andre igen har fået at vide, at de ikke er uddannelsesparate, og ved måske ikke, hvad det betyder, og hvilke muligheder de så har.

Hvem er jeg?

Mit navn er Malene Moll Vandel. Jeg kan tilbyde at hjælpe med at afdække og belyse disse ting, og give dig et klarere billede af de muligheder du har, så valget bliver nemmere at træffe og vejen nemmere at se. Jeg er uddannet uddannelses- og erhvervsvejleder og har mere end 10 års erfaring med at vejlede unge mennesker til et uddannelsesvalg samt et indgående kendskab til uddannelsessystemet, adgangskrav og ansøgningsprocedurer.

En god plan

Så står du overfor at skulle vælge ungdomsuddannelse, eller har du tanker om at skifte karrierevej og starte på en ny uddannelse, kan jeg hjælpe dig med at lægge en plan, der kan føre dig gennem uddannelsessystemet og frem til dit drømmejob. Jeg kan også hjælpe med at finde alternative veje til drømmejobbet og finde løsninger på udfordringer, der blokerer vejen. Og har du brug for hjælp til at skrive en ansøgning eller oprette et CV, kan jeg også være behjælpelig med det

Personlig vejledning foregår som udgangspunkt som en eller flere samtaler mellem dig og mig, ansigt til ansigt. Ønsker du at en forældre, ven eller bisidder også deltager, er det helt fint for mig, og det kan nogle gange være rart at have en med, som kender én, og som man føler sig tryg ved.

Samtaler foregår som udgangspunkt hos mig i Lejre, men jeg kan også komme til dig, eller vi kan facetime, hvis du bor langt væk. Ring eller skriv, så finder vi en form, der passer dig!

Vejledning 1-1

Min blog

Mød Oliver

Nu skal I møde Oliver. Oliver er min IT-mand og står bag min hjemmeside og alle de teknikaliteter, der ligger bag sådan én, for IT er mildt sagt ikke min spidskompetence! Oliver er en ung mand på 19 år, der åbnede sin egen virksomhed for ca. 1½ år siden. Virksomheden tilbyder support og konsulentvirksomhed på…

Selvstændig

Sommerfuglene i maven begynder at indfinde sig. Om lidt er min hjemmeside færdig, og Din Vejleder er ved at være klar til at møde verden for alvor… I de sidste mange år har jeg arbejdet med andre menneskers drømme og planer, og nu er det så blevet tid til at realisere én af mine egne.…

Hej Verden!

Velkommen til min blog, hvor jeg vil skrive om løst og fast, men primært emner der relaterer sig til uddannelses- og vejledningsområdet på den ene eller anden måde. Kigger du forbi, skal du være velkommen til at smide en kommentar:) Bedste hilsner Malene

Kontaktoplysninger:

Information og Adresse

Bygaden 18B, 4320 Lejre

CVR: 40789758

Kontakt mig

Telefon: 61 79 02 28

Åbningstider

Efter aftale

Telefontid: 17-18 mandag-torsdag