Sommerfuglene i maven begynder at indfinde sig. Om lidt er min hjemmeside færdig, og Din Vejleder er ved at være klar til at møde verden for alvor… I de sidste mange år har jeg arbejdet med andre menneskers drømme og planer, og nu er det så blevet tid til at realisere én af mine egne. At træde ind i iværksætteriet er en lille smule angstprovokerende, når nu man primært arbejder i og med uddannelsessystemet, hvor der altid er nogen, der kan fortælle, hvad man skal gøre og hvornår. Nu er der begreber som CVR, GDPR, moms, skatteregnskab, faktureringssystemer og meget mere, der kører rundt i hovedet på mig, for ikke at tale om tanker om, hvordan det mon skal gå og blive, og hvordan I derude mon vil tage imod mig?? Alt sammen meget naturligt, tænker jeg, men må også indse, at der ikke er en lille ting sådan at blive selvstændig. Stor respekt for dem, der vælger den vej, og som satser alt på at arbejde med det, de brænder allermest for!